Du skal tage stilling til, hvilke metoder der vil hjælpe dig til at finde de bedste svar på dit spørgsmål. Din tilgang og dit metodevalg skal styres af din problemformulering og den empiri (tekster, undersøgelser, kilder, grafer mv.), du vil inddrage i din besvarelse. Med andre ord: hvilke værktøjer vil du bruge til at løse opgaven?

Når du skal beskrive din tilgang og dine metoder, skal du være konkret i din beskrivelse af de enkelte trin i din fremgangsmåde. Forestil dig, at andre skal kunne læse din beskrivelse og udføre opgaven uden dig.

Du skal begrunde de valgte metoder og tilgange. Hvorfor er netop disse metoder de bedste 'værktøjer' til at besvare dit spørgsmål?

Du skal forklare

- hvad de valgte metoder kan bruges til at undersøge.

- hvordan de valgte metoder kan sættes i spil i forhold til dit spørgsmål.

- hvilke typer viden og materialer, du skal bruge for at besvare dit spørgsmål.

Du skal beskrive de svagheder, der er ved de metoder, du anvender. Ingen metoder er perfekte – alle vil indeholde en række muligheder og samtidig visse 'blinde punkter'.

Du kan

- spille 'Djævelens advokat' og stille kritiske spørgsmål til din fremgangsmåde.

- overveje, hvilke fejlkilder der er knyttet til de valgte metoder.

- foreslå alternative metoder, som kan give andre resultater eller perspektiver.

Når du udarbejder din problemformulering, skal du sørge for, at den sætter relevante og rimelige muligheder og grænser for svar.

Spørgsmålet skal formuleres

- klart og præcist, så der ikke er tvivl om, hvad der spørges om.

- på en måde, så man ikke kan misforstå, hvad du har tænkt dig at undersøge.

- sådan, at du kan besvare det indenfor den tidsramme, du har til rådighed.

- sådan, at du har mulighed for at bringe fagenes teorier og metoder i spil.

FGs videnskabelige basismodel

– En videnskabelig tilgang til din arbejdsproces

Videnskabelige begrebspar