Skrive

Udforskende skrivning

Hvorfor arbejde med udforskende skrivning?

Tanken bag udforskende skrivning er, at du skal anvende skrivning som redskab for din tænkning - at du 'automatisk' kommer til at tænke, når du skriver. Det skal understreges, at der ikke er garanti for, at du kommer til at tænke nye tanker under en udforskende skrivning - men der er gode chancer. Det er under alle omstændigheder afgørende for den udforskende skrivning, at du primært skriver til dig selv.

Udforskende skrivning er altid kendetegnet ved (dele af) følgende:


   - Du skriver for at lære noget

   - Du skriver for dig selv og til dig selv

   - Du skriver for at skabe og/eller strukturere tanker og ideer


Gennem hele gymnasieforløbet vil det være naturligt at arbejde med udforskende skrivning - fx i arbejdet med forskellige større skriftlige arbejder. Men først skal du præsenteres for nogle teknikker.


Teknikker

Du skal i løbet af grundforløbet stifte bekendtskab med et udvalg af følgende teknikker:


   - Hurtigskrivning

   - Refleksionsskrivning

   - Brainstorming

   - Mindmapping

   - Del og stjæl

   - Displays