Læse

Lære sammen

Skrive

Præsentere

Finde på

At studere

At studere

Lektier

Lærer/elev

Hvad vil det sige at indgå i en klasse?

Hvad vil det sige at lære?

Studieplaner i fagene


Lærer/elev

Om du får en god uddannelse i gymnasiet afhænger af forholdet mellem dig som elev og de enkelte lærere. Ikke forstået sådan, at du skal gøre alt, for at din lærer kan lide dig. Du skal derimod indgå i et samarbejde med lærerne om at blive så dygtig som muligt. Du kan godt stole på, at dine lærere vil dig det godt. Selv når du føler dig presset.

Det er dine læreres opgave at planlægge undervisning, der kan rykke klassen som helhed og de enkelte elever mest muligt. Det foregår naturligvis i dialog med jer elever, men i sidste ende er det læreren, der bestemmer fx lektier og arbejdsformer.

Det er en forudsætning for, at undervisning kan lykkes, at du er en aktiv medspiller i forhold til den enkelte lektion og det enkelte fag. Det gælder både, når du skal læse/lave lektier, når læreren introducerer noget nyt og når du bliver sat til at løse en opgave. Dine lærere forventer som udgangspunkt, at du er nysgerrig i forhold til den verden, de forsøger at åbne for dig.

Vær i den forbindelse også meget bevidst om, hvad du bruger computeren og telefonen til. Luk resten af verden ude, så du kan deltage, men luk gerne verden ind, hvis der er noget, du skal slå op for at kunne følge med.