Skrive
Udforskende skrivning
Hvorfor arbejde med udforskende skrivning?
Tanken bag udforskende skrivning er, at du skal anvende skrivning som redskab for din tænkning - at du 'automatisk' kommer til at tænke, når du skriver. Der er ikke garanti for, at du kommer til at tænke nye tanker under en udforskende skrivning - men der er gode chancer.
Udforskende skrivning er altid kendetegnet ved (dele af) følgende:
- Du skriver for at lære noget
- Du skriver for dig selv og til dig selv
- Du skriver for at skabe og/eller strukturere tanker og ideer
Udforskende skrivning bruger du fx i arbejdet med forskellige større skriftlige arbejder.
Teknikker
Tegn opgavens/emnets centrale indhold i oversigtsform. Dette kan give et godt overblik og være med til at skærpe dit blik på sammenhængen mellem de enkelte dele.
Når du laver displays kan du
- Tegne en figur med kasser forbundet med stikord
- Anvende tidslinjer
- Lave forskellige typer af diagrammer
- Lave grafiske illustrationer (fx i et koordinatsystem)
Eksempler på displays kan ses på figurerne til venstre.